Lakforsegling

Mange forveksler lakforsegling og keramisk coating, men der er faktisk en betydelig forskel. Begge beskytter bilens lak, men på forskellige måder og med forskellige fordele og ulemper.

Kontakt os for rådgivning om valget mellem lakforsegling og coating.

Kontakt Rune jensen

Lakforsegling - hvad er det?

En lakforsegling er et beskyttende lag, der lægger sig oven på din bils eksisterende lakering. Lakforseglingen fungerer altså som lakbeskyttelse, der skåner din bil mod skidt og snavs, oxidering og flyverust.

Hvorfor vælge en lakkonservering?

Din bils lak udsættes for stor belastning af sol, vind og vejr. Miljøpåvirkninger som syreregn, fugleklatter, skidt og snavs som bl.a. indebærer pollen, harpiks, nedfald, vejsalt, flyverust, bremsestøv, tjære, kalkpletter og meget andet. Det tærer alt sammen på din bil og gør din bils overflade mere mat og trist at se på. Det gør også, at lakkens overflade ikke er glat, hvilket medfører, at skidt og snavs lettere sætter sig fast.

Med skidt og snavs, der klæber sig fast til din bils lakering, følger en øget risiko for rustangreb, oxidering fra solens skadelige UV stråler, falmet lak og ridser. Disse faktorer til sammen gør også din bil vanskeligere at holde ren.

Lige netop det modvirker en lakforsegling, idet lakforseglingen lægger sig som en beskyttende hinde oven på lakken. Dermed bliver det svært for skidt og snavs og miljøets øvrige påvirkninger at komme i kontakt med lakken.

Så beskyt din bil mod vind og vejr samt skidt og snavs med en lakforsegling fra Detailing Center og gør vedligeholdelse og vask meget nemmere. JO bedre du passer på din bil, jo større værdi holder den også i sidste ende.

Lakforsegling af nye biler

Har du en ny bil – og med ny bil mener vi fra splinterny til en bil, der er cirka et år gammel, er det endnu vigtigere, at du får givet din bil en lakforsegling. I den den periode har du en særlig mulighed for at give din bil en livsforlængende behandling, inden det daglige slid sætter sine spor på lakeringen. Giver du din bil en lakforsegling fra ny, holder forseglingen nemlig længere, da lakken er ny, frisk og stærkest uden at have være udsat for hårde miljøpåvirkninger.

Du har dog altid mulighed for at give din bil, uanset alder, en lakforsegling. Samme effekt som ved en nylakeret bil, kan tilnærmelsesvis opnås ved at give din brugte bil en lakforsegling efter en grundig og professionel bilpolering. Læs mere om ppf her.

Vi anbefaler, uanset tidspunktet for lakforseglingen, at du løbende giver din bil en vedligeholdelsesbehandling, så din bils lak hele tiden er optimalt beskyttet af lakkonserveringen.

Polering af lygter
Lakforsegling af sort bil

Vi bruger udelukkende de bedste produkter til lakforsegling

Bruger du os hos Detailing Center til lakkonservering af din bil, er du garanteret det bedste resultat af lakkonserveringen. Det er du, dels fordi vi bruger den bedste lakforsegling på markedet. Derudover er vi erfarne og professionelle detailing-specialister, der lever og ånder for vores arbejde, som også er vores helt store interesse og passion. Produkterne vi bruger, er af det brand, der hedder Opti-Coat, som laver de absolut bedste produkter på markedet.